Just Wonder perspektivet - Fra menneske til organisation!

Vi er blevet enormt dygtige til at undersøge mennesket.

Når barnet ikke trives i skolen, undersøger vi barnet. Når medarbejderen brænder ud, undersøger vi medarbejderens robusthed. Når lederen overtager for meget, undersøger vi lederens adfærd. Når teamet ikke tager ansvar, undersøger vi deres motivation. Når et menneske med ADHD ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, tilbyder vi medicin og kursus om energiforvaltning. Og nogle gange er det præcis i det iboende vi skal arbejde.. Men ikke altid og slet ikke udelukkende.

For mennesker eksisterer ikke i vakuum. Vi fungerer i mødet med andre mennesker, forventninger, regler, kultur, tempo, strukturer og krav. Og derfor interesserer jeg mig mindst lige så meget for spørgsmålet:

Hvad er det omkring mennesket, der gør denne adfærd sandsynlig?

1. FRA PERSON TIL MØNSTER

Vi har en stærk tendens til at individualisere problemer.

Han tager ikke ansvar.

Hun kontrollerer for meget.

Barnet er kravafvisende.

Medarbejderen mangler struktur.

Lederen skal lære at give slip.

Men zoomer vi ud, ser vi ofte noget andet.

Vi ser koreografier.

Én presser → en anden trækker sig.

Én overtager → de andre venter.

Et barn bliver overbelastet → de voksne øger strukturen → barnet oplever mere kontrol → modstanden stiger → de voksne bliver endnu tydeligere.

Og pludselig er det ikke længere så interessant at spørge:

Hvem er problemet?

Det interessante spørgsmål bliver:

Hvad producerer vi sammen?

2.MENNESKET ER IKKE HELE FORKLARINGEN

Forestil dig et barn, der ikke kan koncentrere sig i et klasselokale.

Flyt barnet.

Mindre gruppe. Færre verbale instruktioner. Mere bevægelse. Et emne, barnet oplever som meningsfuldt. Pludselig kan barnet koncentrere sig.

Hvilket barn er det rigtige?

Begge.

Det samme gælder voksne.

Et menneske kan fremstå ustruktureret, passivt eller overbelastet i én kontekst – og være kreativt, handlekraftigt og ekstremt produktivt i en anden.

Det er derfor, jeg arbejder med en meget simpel grundidé.

3.FUNKTION OPSTÅR I SAMSPILLET

MENNESKET × KRAVET × RAMMEN: The Wonder Fit Model er min invitation til at undersøge alle tre, før vi beslutter os for, hvad problemet er og hvad vi gør for at skabe bevægelse og forandring.

MENNESKET

Hvilke forudsætninger, behov, erfaringer, ressourcer og sårbarheder kommer mennesket med?

KRAVET

Hvad forventer situationen faktisk af mennesket?

Tempo. Kompleksitet. Social navigation. Selvregulering. Planlægning. Tilstedeværelse. Performance.

RAMMEN

Hvilket miljø skal det ske i?

Strukturen. Kulturen. Relationerne. De uskrevne regler. Fleksibiliteten. Tiden. Støjen. Magten. Autenticitet, autonomi og selvbestemmelse/medindflydelse.

Når vi undersøger alle tre, får vi langt flere steder at skabe forandring.

4. MEN HVAD NU, HVIS VI ZOOMER ENDNU LÆNGERE UD?

Her bliver det for alvor interessant. For hvad sker der, hvis problemet ikke kun findes i vores lokale rammer, men i nogle af de grundantagelser, vi har bygget vores samfund omkring?

At arbejde måles i timer.

At skole organiseres efter alder.

At læring foregår på bestemte tidspunkter.

At produktivitet helst skal være stabil.

At et godt arbejdsliv er nogenlunde lineært.

At voksne arbejder, mens børn går i institution og skole.

At restitution ligger efter arbejdet.

At den enkelte skal lære at energiforvalte sig til de eksisterende krav.

Det meste føles naturligt. Men det er det ikke nødvendigvis.

Det er design - og design kan ændres.

5. HVAD NU, HVIS VI REDESIGNEDE LORTET?

Bare som tankeeksperiment.

Hvad hvis arbejde ikke blev målt i tid, men i bidrag?

Hvad hvis livet havde sæsoner - perioder med enorm intensitet og perioder med langt mindre arbejde?

Hvad hvis skole ikke primært organiserede børn efter fødselsår, men efter udvikling, interesser og læringsbehov?

Hvad hvis restitution blev betragtet som en del af performance – og ikke som noget, der foregår, når performance er overstået?

Hvad hvis vi ikke kun spurgte:

Kan mennesket klare kravene?

Men også:

Hvad koster det mennesket at klare det?

Og måske vigtigst:

Hvornår begynder vi at undersøge det miljø, vi allesammen forsøger at regulere os selv til at kunne holde ud?

Jeg har ikke svarene på, hvordan fremtidens skole, arbejdsliv eller familieliv skal se ud. Det er heller ikke pointen. Pointen er, at vi bliver nødt til at kunne forestille os noget nyt, før vi kan skabe noget helt andet. Og vi bliver nød til at se nærmere på nogle af de grundantagelser vi hver dag accepterer. Tænke kreativt. Tænke ud af boksen.

Det tror jeg vi har brug for. Jeg tror der ligger rigtig mange løsninger til mere bæredygtige liv og jeg tror der er meget produktivitet og effektivitet at hente også. Men ikke på den måde vi tror vi måler det i dag. Kategorierne skal udvides. Forståelsen skal ændres.

_____________________________________________________________________________________________________________

JUST WONDER

Det er derfor, navnet betyder noget.

Før vi kategoriserer.

Før vi korrigerer.

Før vi optimerer.

Før vi laver endnu en handlingsplan.

Kan vi være nysgerrige længe nok til at spørge:

Hvad foregår der egentlig her?

Hvilket mønster gentager sig?

Hvad i mennesket spiller ind?

Hvad i kravet spiller ind?

Hvad i rammen spiller ind?

Og hvad ville der ske, hvis vi ændrede noget, vi hidtil har betragtet som en selvfølge?

Det er ikke passiv undren.

Det er begyndelsen på forandring.