Just Wonder
All Change Begins With
De fleste ser problemet. Jeg ser mønsteret bag.
Jeg arbejder med forandring, udvikling og optimering fra individ til organisation og hjælper mennesker, teams og ledere med at bryde de gentagelser, der skaber friktion, stagnation og mistrivsel.
Jeg har arbejdet med mennesker i nogle af de mest sårbare og komplekse situationer – i Psykiatrien, Jobcenteret, misbrugsbehandlingen og individuelle forløb i egen private praksis.
Samtidig har jeg arbejdet tæt på forretningen som psykologisk konsulent, HR Business Partner og Development Partner, hvor jeg har udviklet ledere, teams og organisationer – og stået midt i de processer, hvor kultur og adfærd skal ændres i praksis.
Jeg har en klinisk værktøjskasse, der gør mig i stand til at arbejde med det komplekse, det fastlåste og det, der gentager sig.
Og en organisatorisk forståelse, der gør, at jeg kan se, hvordan adfærd formes, fastholdes og forstærkes i samspillet mellem mennesker, strukturer og kultur.
Reel forandring kræver, at vi ændrer mønstrene bag. Det er dér, jeg arbejder
Psykologiske udfordringer kan ofte være komplekse og svære at forstå på egen hånd
Hos Just Wonder får du et hjertevarmt rum til at forstå dig selv i dybden – og begynde at gøre noget anderledes.
Jeg arbejder eklektisk og tager altid udgangspunkt i dig: dine erfaringer, din måde at være i verden på og det, der lige nu føles svært eller fastlåst. Sammen undersøger vi dine tanker, følelser og adfærd – ikke for at “rette” dig, men for at forstå, hvordan du er blevet formet, og hvad der giver mening at arbejde på i forhold til forandring.
Jeg har gennem årene opbygget et særligt kendskab til neurodiversitet – herunder ADHD og autisme – og arbejder blandt andet med sen-diagnosticerede kvinder, der ofte først sent i livet får øje på sig selv i et nyt lys. Det arbejde i kombination med behandling af alt fra stress, angst og depression, til dobbeltdiagnoser i misbrugsbehandling mfl. har givet mig en solid og bred erfaring i at forstå de mere subtile og komplekse måder, psykologiske mønstre kan komme til udtryk på.
Hos mig handler det ikke kun om indsigt.
Vi arbejder med de underliggende mønstre – dine “fabriksindstillinger” – og hvordan de påvirker din måde at tænke, føle og handle på i hverdagen.
Målet er, at du ikke bare forstår dig selv bedre, men også får en konkret og brugbar værktøjskasse, der gør det muligt at skabe nye måder at være i livet og med dig selv på.
Bæredygtig udvikling i organisationer starter med psykologisk indsigt
Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet tæt på både mennesker og forretning – fra klinisk psykologi og behandling til ledelse, teams og organisationsudvikling i praksis.
Jeg går ind i virksomheder, hvor noget ikke fungerer optimalt, eller hvor ambitionen er større end det, der reelt sker i praksis. Med psykologien i baghånden identificerer jeg de mønstre, der styrer adfærd, samarbejde og beslutninger. Ikke det, man siger – men det, der faktisk gentager sig og skaber stagnation.
Derfra arbejder jeg med det, der skal ændres, for at skabe reel bevægelse.
Jeg kombinerer klinisk psykologisk indsigt med erfaring fra organisationer og ledelse.Det betyder, at jeg både forstår det menneskelige – og hvordan det formes og fastholdes i strukturer, kultur og samspil.
Mit fokus er enkelt:
At skabe forandring, der virker i praksis og holder over tid.
Du kan læse mere om arbejdet med mønstre her:
Der findes ikke et dansk ord for Just Wonder. Alligevel bruges det her for at understrege en helt uundværlig tilgang og perspektiv, som jeg kærligt opfordrer dig til at tage til dig. I sin essens er “Just Wonder” modet til at stille sig undrende i relationen til sig selv og de oplevelser man har i både sit indre og ydre liv. Det opmuntrer til at stoppe op, reflektere og betragte noget - uden fordømmelse og kritiske mærkater.
Det kan være en transformerende oplevelse, der udvider vores perspektiver og bevidsthed. At undre sig kan bevæge os ud over grænserne for det kendte og inviterer naturligt til, at vi for en stund tager udforsker-hatten på og omfavner det ukendte. Det henfører til en følelse af barnlig nysgerrighed og kan vække vores iboende lyst til at udforske, stille spørgsmål og gå på opdagelse.
Så hvorfor Just Wonder? Ovenstående er måske ikke just det man tænker først på når depressionen har fat, tankerne buldrer derud af og kroppen reagerer på måder, der synes helt uden for kontrol. Men det er faktisk noget af det man først og fremmest skal lære og få greb om, når man ønsker forandring.
For sindet, tankerne og reaktionerne kommer ikke for at genere dig, de kommer med et budskab - og det kræver nysgerrighed at få afkodet netop det, så handling og forandring kan iværksættes.
Just Wonder
“Det at forstå og forandre, kræver evnen til at undre sig “
Det er en grundlæggende opfordring til at være nysgerrig, undersøgende og søge en dybere forståelse.
Forandring og udvikling kommer ikke uden indsats og engagement. Det kræver først og fremmest nysgerrighed og en stor portion mod at bryde med det kendte og at tage skridt ud i det ukendte. Det kræver tålmodighed, rummelighed, accept og vedholdenhed. Men når vi ser tilbage på vores rejse, vil vi opdage, at vores mest betydningsfulde og givende øjeblikke er opstået som et resultat af vores villighed til at omfavne forandring og alle de tanker, følelser og reaktioner der naturlig optræder i en sådan proces. Det er også her vi kan se, at vi bliver mere modstandsdygtige og fleksible i vores til tilgang til at møde fremtiden og alt det der ligger uden for vores kontrol.
Forandring
Kontakt
Kvægtorvsgade 1, 1710 KBH V
Åbningstider
Søndag–Mandag
09am–22pm
Phone
+45 28738084