Ydelser

Klient Udtalelser


Jeg gik hos Kikki henover en periode på et halvt års tid. Ved vores første møde følte jeg mig set og hørt som jeg ikke har oplevet tidligere. Jeg glædede mig altid til vores samtaler, fordi Kikki er sindssygt dygtig til at skabe et trygt rum og er meget vidende og god til at lære fra sig. 

Mit forløb lærte mig bl.a at tale mere kærligt til og om mig selv, men endnu vigtigere at håndtere en angst og panikfølelse som på det tidspunkt var meget destruktiv for mig. 

Jeg har det nu - mere end et halvt år efter vi er stoppet - stadig rigtig godt og har sjældent brug for at benytte de redskaber jeg fik. Men jeg tager dem frem ind imellem, hvis jeg har behov for det og de virker stadig. 

Jeg vil til enhver tid anbefale Kikki og har kun gode ting at sige om mit forløb hos hende, og det er rigtig rart at vide at jeg kan tage fat i hende igen hvis jeg får behov en anden gang. 

— Camilla Callum

Jeg kan varmt anbefale Kikki. Hun er nærværende og professionel, og fra første gang jeg mødte hende, følte jeg mig grebet på en anden måde, end jeg har oplevet hos andre psykologer. Hos Kikki føler jeg mig både tryg og rummet, men samtidig også udfordret i det omfang, som jeg har kunnet håndtere det.

Jeg har gået til psykolog i perioder siden jeg var først i 20’erne, men det er aldrig lykkedes mig at komne helt i bund med mine problematikker.

Hos Kikki er jeg lykkedes med gennembrud af flere omgange, og det har rykket mig længere end jeg kunnet have håbet på.

— Mai Espersen

Jeg opsøgte Kikki fordi jeg havde det svært i situationer, hvor jeg ikke selv havde fuld kontrol. På fly, i offentlig transport, langt væk hjemmefra osv.

Det viste sig i fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed og kropslig ubehag, så jeg troede det var et fysisk problem. Men sammen med Kikki, fandt jeg hurtigt ud af at det bundede i noget dybere: et mønster jeg ikke selv havde set.

Det er præcis dét Kikki er dygtig til. Hun er direkte på en måde der føles tryg, ikke konfronterende. Hun stiller spørgsmål der får én til at se ting, man ikke selv var klar over.

Det mest fantastiske var at opleve, at man kan lære at navigere sine tanker andre veje, selv midt i det ubehagelige. Nu kan jeg flyve uden tankemylder, være til koncerter uden “hva nu hvis tanker”, være langt fra sygehuse og andet uden at få sygdomsangst hver gang. Og når det kommer alligevel, så har jeg en tillid til mig selv og dem omkring mig.

Jeg kan give min varmeste anbefaling. Kikki har været utrolig betydningsfuld for mig og mine nærmeste.

— Christian Nielsen