Vi taler meget om selvindsigt. Om at forstå vores mønstre, reaktioner, følelser og alt det, der har formet os.
Og med god grund. For forståelse kan være både forløsende og nødvendig.
Men selvindsigt er ikke det samme som selvregulering og mestring.
Forestil dig, at du kommer hjem efter en lang dag. Du er træt, overstimuleret og har brug for ro.
Din partner kommer med en bemærkning, som du opfatter som kritik.
Du mærker irritationen. Svarer skarpt. Trækker dig måske.
Bagefter kan du sagtens forklare, hvad der skete.
Du ved, at du var presset. At kritik rammer noget i dig. At din reaktion var større, end situationen egentlig kaldte på. Du ved godt, at det ofte sker.
Du har indsigten.
Men næste gang gentager mønsteret sig.
Og det er netop her, jeg ofte oplever, at vi kommer til at sidde fast.
Vi bliver så optagede af at forstå, hvorfor vi reagerer, at vi glemmer at undersøge, hvad der faktisk sker i os, mens vi reagerer - og hvad vi har brug for.
I Just Wonder arbejder jeg med at gøre de automatiske mønstre mere synlige.
For mellem det, der sker omkring os, og den måde, vi reagerer på, findes et samspil mellem vores fortolkninger, følelser, kropslige signaler, erfaringer og behov.
Og det samspil er værd at være nysgerrig på.
Ikke for at finde endnu en fejl ved os selv. Men for at forstå, hvad vores reaktion forsøger at håndtere.
Måske er irritationen ikke kun irritation.
Måske er den også et signal om overbelastning. Et behov for ro. Eller en gammel forventning om ikke at blive forstået.
Når vi begynder at opdage de signaler, får vi mulighed for at øve noget nyt.
At mærke spændingen, før vi eksploderer.
At genkende vores fortolkning, før vi tager den for givet.
At møde følelsen med nysgerrighed og mildhed frem for selvkritik.
Og at reagere på vores behov frem for automatisk at reagere på vores omgivelser.
Det er bevægelsen fra selvindsigt til selvregulering.
Ikke at kontrollere alt det, vi føler. Men at udvikle evnen til at være med det, vi føler, uden nødvendigvis at blive styret af det.
For vi kan ikke altid vælge vores første reaktion.
Men vi kan lære vores mønstre at kende, skabe mere plads omkring dem og gradvist udvikle nye handlemuligheder.
Det er dér, forandringen begynder.
Ikke med spørgsmålet:
"Hvad er der galt med mig?"
Men med nysgerrigheden:
"Hvad er det, jeg endnu ikke har forstået?"
"Og hvad er det, jeg endnu ikke har formået at omsætte til handling?"
For der er forskel på at forstå sine mønstre og at skabe nye.
All Change Begins With
Just Wonder 🤎
